lørdag den 19. januar 2013

Gulerodssuppe med Rejer


Jeg har aldrig været super god til at spise alt det suppe, som er så godt på denne årstid, men jeg er ved at komme efter det. Denne gang forsøgte jeg mig med en asiatisk inspireret gulerodssuppe med rejer, og resultatet blev rigtig fint. De søde gulerødder og den søde kokosmælk stod i fin kontrast til chili og koriander på toppen. 

Gulerodssuppe med Rejer til 2 personer


Ingredienser:

Suppe:
1 løg
500 g. gulerødder
1 fed hvidløg
1 spsk. olie
1 lille dåse kokosmælk
½ liter grønsagsbouillon
1 cm frisk ingefær
1/4 appelsin
2 tsk. salt

Topping:
200 g. rejer
1 spsk. olie
½ rød chili
½ bdt. koriander

Desuden:
200 g. brød

Fremgangsmåde:

1. Hak løg og hvidløg og skræl gulerødderne og skær dem i tern. 

2. Steg grønsagerne i olie i en gryde ca. 5 min til de er blanke.

3. Tilsæt kokosmælk og bouillon, bring i kog og lad det simre 30 min  under låg.

4. Tilsæt fintrevet ingefær, appelsinsaft og salt og blend suppen glat. 

5. Snit chilien fint og hak koriander groft.

6. Steg rejerne et øjeblik i olie på en pande, tag af varmen og bland med chili og koriander. 

7. Server suppen i varme tallerkener eller skåle med rejer på toppen og med brød til. 

ProPoints: 11 points pr. person

2 kommentarer:

  1. Mmh, ser lækkert ud - smider altid gulerødder i mine supper, men har aldrig lavet en ren gulerodssuppe. Det må prøves!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Hej Anne

    Suppe bliver i hvert fald dejligt sød af det :)

    SvarSlet