torsdag den 21. februar 2013

Beef Stir-Fry



Endnu en god, varm og krydret wok til de kolde aftener. Denne er en Gordon Ramsay, og som man straks mistænker betyder det mørt kød og gode smagssammensætninger. Wok'en er uden kokosmælk, peanuts og andre fedende ingredienser, så den er ret fedtfattig uden at det påvirker smagen negativt :)


Beef Stir-Fry til 2 person


Ingredienser:

Kød:
250 g. oksesteak
1 spsk. sojasauce
2 tsk. sesamolie
salt og friskkværnet peber
2 fed hvidløg
2 cm. ingefær

Wok:
125 g. nudler
2 tsk. sesamolie
1 rød peberfrugt
4 forårsløg
1 bakke bønnespirer
½-1 tsk. sambal oelek
½ bdt. koriander
1 spsk. fiskesauce
2 spsk. sojasauce
1 tsk. risvineddike

Fremgangsmåde:

1. Skær oksekødet i strimler og vend det med sojasauce, sesamolie, hvidløg, ingefær, salt og peber. Lad det marinere 10 min.

2. Kog nudlerne.

3. Steg oksekød med  marinade i en brandvarm wok ca. 2 min. Tag kødet op og læg i en si over en skål.

4. Hæld olie i wokken og steg pebefrugt i strimler og forårsløg i ringe et par minutter. 

5. Tilsæt bønnespirer, hakket koriander og sambal oelek og steg kort. Hæld ovenpå kødet.

6. Tag wokken af varmen, bland saft fra kød og grønt, sojasauce, fiskesauce og risvineddike og hæld det i wokken. Lad det koge noget ind til det er sirupskonsistens. 

7. Vend kød og grønt i saucen og server på nudler.

ProPoints: 11 points per person




Ingen kommentarer:

Send en kommentar