Hvem er det lige, der har besluttet, at en pastaret skal være italiensk og indeholde italienske ingredienser? Når man nu kan lave en fantastisk spansk en af slagsen! Dette var oprindelig bare en pasta med tomatflødesauce, men jeg tilsatte lidt chorizo og den blev SÅ lækker. Dejligt krydret og varm i smagen.
Pasta med Chorizo i Tomatsauce til 2 personer
Ingredienser:
70 g. tørret chorizo
4 tsk. olie
2 fed hvidløg
3 dl. tomatpassata
120 g. pasta
salt og friskvværnet peber
1 dl. madlavningsfløde 4 %
1 håndfuld basilikumblade
2 spsk. revet parmesan
Fremgangsmåde:
1. Kog pastaen.
2. Varm halvdelen af olien i en gryde og steg finthakket hvidløg og chorizo i små tern godt ved høj varme.
3. Tilsæt tomatpassata, skru ned for varmen og lad det simre i ti min. Smag til med salt og peber.
4. Hæld vandet fra pastaen og dryp godt af.
5. Varm resten af olien i en gryde og vend pastaen i det. Krydr godt med peber.
6. Tilsæt tomatsaucen, madlavningsfløde og grofthakket basilikum. Varm igennem.
7. Server drysset med parmesanost.
ProPoints: 13 points per person
Ingen kommentarer:
Send en kommentar