onsdag den 3. april 2013

Sanshoku Donburi



Japansk mad er meget andet end sushi, selv om smagen falder indenfor samme kategori. Jeg fandt denne opskrift i det nyeste nummer af Mad!, og selv om jeg lavede lidt om i den, så er det ikke mere end den stadig er meget japansk. Retten består i bund og grund af sushiris i bunden, og ovenpå er der en svinekødsret, røræg og sukkerærter.


Sanshoku Donburi til 2 personer


Ingredienser:

120 g. sushiris
2 dl. vand

200 g. hakket svinekød 5 %
1/4 løg
2 tsk. olie
1 spsk. sukker
1½ spsk. japansk soya
½ dl. vand
½ spsk. kartoffelmel 
1 spsk. vand

2 æg
2 tsk. olie
salt

200 g. sukkerærter
1 tomat

Fremgangsmåde:

1. Skyld risene grundigt i rent koldt vand ad tre gange. Skift vandet mellem hver gang. Hæld risene i en gryde og hæld vand over. Læg låg på og lad den stå i 30 min. 

2. Bring risene i kog og kog ved svag varme 10-15 min til risene netop er møre. Lad dem hvile under låg uden varme 10 min. 

3. Kog sukkerærterne ca. ½ min i letsaltet vand og skyld dem i koldt vand. Skær dem i smalle strimler.

4. Fjern kernerne i tomaten og skær tynde strimler.

5. Hak løget fint og svits det i olie sammen med hakket svinekød. Tilsæt sukker, soya og vand og lad det simre ti min under låg.

6. Steg æggene i olie til scrambled eggs og krydr med lidt salt.

7. Rør kartoffelmel i vand og rør det i kødet. Kog kort igennem. 

8. Anret risene i en skål eller dyb tallerken og anret kød, æg, sukkerærter og tomat ovenpå. 

ProPoints: 12 points per person

Ingen kommentarer:

Send en kommentar