Pølsehorn er en rigtig børnefavorit, som de fleste synes rigtig godt om. Men de kan være svære at varierer. I denne version er pølsen erstattet af godt krydret oksekød, og det er ikke længere en børnefavorit, men en voksensnack. Den har et hav af muligheder. Madpakken, frokostbordet, skovturen, en snack osv. Jeg spiste dem sågar til aftensmad med en stor skål salat til. Jeg syntes rigtig godt om det krydrede oksekød, og grovheden i brødet mættede godt.
"Pølsehorn" med Krydret Oksekød, 16 stk.
Ingredienser:
Dej:
25 g. gær
2½ dl. vand
1 spsk. olie
125 g. fuldkornshvedemel
1 tsk. groft salt
ca. 200 g. hvedemel
Kødfyld:
400 g. hakket oksekød 5 %
1 spsk. ketchup
1 tsk. tabasco
1 tsk. salt
peber
1 æg
1 æg
flagesalt
Fremgangsmåde:
1. Rør gær ud i vand, tilsæt olie, salt og fuldkornshvedemel og tilsæt hvedemel lidt efter lidt. Ælt grundigt. Hæver tildækket og lunt 30 min.
2. Rør kødet med ketchup, tabasco, salt, peber og æg.
3. Rul dejen ud til en stor firkant (30x30 cm.) og skær i 16 firkanter. Del kødet i 16 stykker og rul til pølser. Læg dem på dejfirkanterne og rul sammen. Læg på bagepapir og lad dem efterhæve 3o min. lunt og tildækket.
4. Pensl med æg og drys med flagesalt. Bag ca. 15 min ved 225 grader.
http://www.findeopskrifter.dk/click/index/1956629/?site=enverdenafsmag.blogspot.dk
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletNej det bliver bagt i ovnen :)
Slet