The burger goes Tex Mex. Det er i bund og grund hvad der sker her. En burgerbøf i en mexicansk sammenhæng. Ren kræs, især hvis du som jeg er vild med koriander. Retten kan sagtens laves med en traditionel burgerbolle, men tortillapandekagerne giver mulighed for en langt større mængde grønt.
Tortillaburger til 2 personer
Ingredienser:
4 små fuldkornstortillaer
2 spsk. hot salsa eller tacosauce
Bøffer:
200 g. hakket oksekød 5 %
2 tsk. tacokrydderi
½ løg
½ bdt. frisk koriander
Dressing:
4 spsk. creme fraiche 5 %
½ bdt. frisk koriander
salt og peber
Fyld:
Icebergsalat
2 dl. majs
2 tomater
Fremgangsmåde:
1. Ælt kødet med tacokrydderi, finthakket løg og grofthakket koriander. Form to flade bøffer og steg 2 min på hver side.
2. Rør creme fraiche med grofthakket koriander og salt og peber.
3. Snit iceberg i strimler og skær tomaterne i skiver.
4. Varm tortillaerne i staniol i ovnen eller kort på en pande og læg to af dem på to tallerkener. Smør salsa'en på og læg de to øvrige tortillaer over. Fordel salat, tomat og majs herover og top med dressing. Læg bøfferne øverst og server.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar