Jeg har aldrig før prøvet at lave Minestrone - nok mest fordi det ligner/er en tomatsuppe, og det er jeg egentlig ikke særlig vild med. Men på opfordring er det hermed prøvet af. Opskriften stammer fra min fars nabo Ole og Pia, som har nævnt den nogle gange, og var så søde at give mig deres opskrift. Den er hermed bragt videre til jer læsere. Jeg har lavet opskriften stort set som den var, men justeret lidt på nogle mængder i forhold til hvad jeg lige havde i grøntsagsskuffen.
Som med så mange andre gode simreretter, er minestronen ikke særlig fotogen, men lad jer ikke afskrække af dette.
Minestrone til 2 personer
Ingredienser:
100 g. bacontern
½ porre
2 fed hvidløg
½ løg
6½ dl. grøntsagsbouillon
1 lille gulerod
½ persillerod
30 g. suppenudler
35 g. konc. tomatpure
2 tomater
½ tsk. peber
½ tsk. paprika
½ tsk. stødt chili
100 g. godt brød
Fremgangsmåde:
1. Hak løg og hvidløg og skær porre i ringe. Skær gulerod og persillerod i tynde stave.
2. Svits bacon i en gryde sammen med løg, hvidløg og porre.
3. Tilsæt bouillon, persillerod og gulerod og lad det simre 40 min under låg ved svag varme.
4. Skær tomaterne i små tern og tilsæt sammen med tomatpure og pasta. Krydr med peber, paprika og chili. Suppen simrer 15 min.
5. Server med brød.
Har det som dig - er ikke vild med tomatsuppe, og har derfor altid sprunget over minestrone. Men måske burde man kaste sig over det i den kommende vintertid. Det gode ved supper er at de er nemme at lave (passer sig selv på komfuret), billigt og man laver tit en dobbelt portion så der er nemt aftensmad næste dag :-)
SvarSletHej Mette
SletJeg kan love dig at den overhovedet ikke smager af tomatsuppe :) Og ja, man kan snildt lave til flere dage.
Hilsen,
Tina