søndag den 22. september 2013

Chilikødboller i Tomatsauce med Chokolade



Retten kunne bestemt være mere fotogen, men ikke desto mindre smager den rigtig fint, nu vi rammer gryderetsæsonen. Og så er den nem og hurtig at lave. Jeg har markeret retten "spicy", men det er kun meget lidt. Og mange børn vil sagtens kunne spise den, som den er i opskriften. Vil du have den stærkere kan saucen tilsættes chili. Chokolade runder saucen af på en virkelig lækker måde, og det bør ikke undlades.

Chilikødboller i Tomatsauce med Chokolade til 2 personer


Ingredienser:

Kødboller:
1 tsk. sambal oelek
200 g. hakket oksekød 5 %
1 tsk. salt

Sauce:
1 løg
2 tsk. olie
1 peberfrugt
1 spsk. koncentreret tomatpure
3 tomater
1½ dl. grønsagsbouillon
12 g. mørk chokolade 70 %
salt og peber

ris

Fremgangsmåde:

1. Ælt kødet sammen med sambal oelek og salt og tril 12 kødboller. 

2. Hak løget groft og skær peberfrugter og tomater i tern. 

3. Steg løg klare i olie ca. 5 min ved middel varme. 

4. Tilsæt peberfrugt og steg et par minutter.

5. Tilsæt tomatpure, tomater og bouillon, bring i kog og kog 5 min ved lav varme.

6. Læg kødbollerne i saucen, læg låg på og lad retten simre 15 min ved svag varme. 

7. Rør forsigtigt chokolade i mindre stykker i saucen og smag til med salt og peber.

8. Server med ris.



2 kommentarer:

  1. Hej Tina
    Jeg starter hos Weight Watchers i morgen....og hvor er det bare lækkert at jeg lige faldt over din blog....for der er da godt nok rigtig meget inspiration at hente :)
    Kigger helt sikkert forbi meget snart igen ;)
    Mange hilsner fra Vivi Renée

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi Renée

      Jeg er glad for at du kan bruge bloggen. Der er ikke propoints på alle opskrifterne (og ww har vist i øvrigt lavet pointsystemet om igen igen) men de fleste opskrifter er passende i point, og du får jo materiale så du selv kan regne det ud :)

      Hilsen,
      Tina

      Slet