Tun på dåse er nemt, sundt og forholdsvis billigt. Så det kan med fordel indgå i rigtig mange måltider. Denne salat er lige til at vælte sammen og smide i en plastboks. Der er ingen brug for små plastbokse til dressing, frugt i poser osv. Bare en sammenrørt salat, klar til at spise når sulten melder sig.
Pastasalat med Tun og Pesto til 2 personer
Ingredienser:
1/4 finthakket rødløg
2 spsk. pesto
1 dåse tun
80 g. pasta
2 spsk. hakkede soltørrede tomater
150 g. asparges
75 g. sukkerærter
Fremgangsmåde:
1. Kog pastaen, hæld vandet fra og skyld den i koldt vand til den er helt afkølet. Lad den dryppe af.
2. Skær asparges og sukkerærter i snitter.
3. Bland pasta, asparges, sukkerærter, drænet tun, soltørrede toamter, pesto og rødløg og bland godt.
4. Server på to tallerkener eller hæld i to plastbøtter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar