mandag den 30. september 2013

Pita med Pikant Tunsalat




Til denne madpakkefrokost har jeg lavet en tunsalat med lidt italiensk inspireret fyld. Jeg spiste tunsalat i et pitabrød, men den kan lige så vel spises som fyld i en sandwich. 

Pita med Pikant Tunsalat til 2 personer


Ingredienser:

1 dåse tun i vand
3 soltørrede tomater
1 spsk. kapers
3 spsk. Cheasy Fraiche
1 tsk. sennep
salt og peber

salatblade
2 pitabrød

Fremgangsmåde:

1. Hæld vandet fra tunen og findel de med en gaffel.

2. Hak tomaterne og rør dem i tunen med kapers, Cheasy Fraiche og sennep. Smag til med salt og peber.

3. Lun pitabrødene og fyld med salatblade og tunsalat eller pak tingene separat i madpakken, så pitabrødet kan fyldes når det skal spises.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar