Endnu en lækker varm efterårsuppe, som jeg faldt over i magasinet Spis Bedre. Suppen kan laves af de rodfrugter man lige har i køleskabet, og der kan tilsættes andre typer grøntsager også. Pestoen indeholder parmesanost, og ønsker man den veganske version må denne udelades.
Rodfrugtsuppe med Mandelpesto og Hvidløgsbrød til 2 personer
Ingredienser:
Suppe:
500 g. rodfrugter (jeg brugte gulerod, persillerod og løg)
6 dl. vand
1 terning grøntsagsbouillon
salt og peber
Pesto:
1 lille fed hvidløg
25 g. mandler
½ potte basilikum
25 g. revet parmesan
1 spsk. olivenolie
3 spsk. vand
salt og peber
150 g. ciabattabrød
1 fed hvidløg
2 tsk. olivenolie
Fremgangsmåde:
1. Ordn rodfrugterne og skær dem i tern. Kog 20 min i bouillon.
2. Blend hvidløg, mandler, basilikum parmesan, olie og vand grundigt. Smag til med salt og peber.
3. Flæk brødet og dryp skærefladen med olivenolie. Halver hvidløgsfeddet og gnid skærefladen med det.
4. Rist brødet på en bageplader ca. 8 min ved 225 grader.
5. Blend suppen grundigt og smag til med salt og peber.
6. Server suppen med klatter af pesto og hvidløgsbrød til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar