fredag den 20. september 2013

Pæretærte





I forbindelse med et besøg hos min gamle farmor havde jeg lovet at tage en kage med til kaffen. Det skulle være noget traditionelt, da hun ikke er til alt det nymodens pjat. Valget faldt på en pæretærte, helt som den så ud i 80'erne.

Ingredienser:

250 g. mel
150 g. smør
150 g. sukker
2 tsk. vanillesukker
1 æg

1 ds. henkogte pærer
sukker

Fremgangsmåde:

1. Smuldr smørret i melet og tilsæt sukker og vanillesukker. Saml dejen med æg og læg den i køleskabet 1 time eller længere.

2. Del dejen i to, den ene lidt større end den anden. Rul den store del ud og beklæd en smurt tærte- eller springform med den. 

3. Læg pærerne på køkkenrulle og lad dem tørre lidt. Læg dem på tærtebunden i en kreds og evt. en i midten.

4. Rul resten af dejen ud og læg den over pærerne. Pensl med vand og drys med sukker.

5. Bag ca. 30 min ved 200 grader, lad den køle af og server med creme fraiche. 



4 kommentarer:

  1. Gamle opskrifter er mange gange de bedste m.h.t. smag og udseende. Men m.h.t. fedt, politisk korrekthed o.s.v. så fejler mange af de gamle opskrifter.

    MEN DET SKIDER VI ROCKERE PÅ!!!!!!!!!!!
    Længe leve Dansk husmoderleksikon.

    :)

    SvarSlet
  2. Har du prøvet at komme en kugle marcipan i pærerne? (der hvor kernehuset har siddet)
    Dét er bare godt!

    Vil nu til hver en tid foretrække friske pærer, eller hjemmegjorte henkogte, men god ser den ud :-) Blev Farmor glad?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lacucinada

      Det smager super godt med marcipan i ja, og jeg foretrækker faktisk også friske pærer hehe. Men lige denne dag var tiden knap, så det blev den lette løsning :P

      Hilsen,
      Tina

      Slet
    2. Hov - farmor blev rigtig glad ja! :D

      Slet