torsdag den 19. september 2013

Nudelsalat med Peanutdressing




Det her er min absolutte Nigella Lawson favorit! Intet mindre :) Jeg så hende engang lave retten i et tv program, og hun talte så entusiastisk om retten, at jeg bare måtte prøve. Og jeg må give hende ret - der er lang tid til frokostpausen, når det er den her madpakke der venter. Igen - ikke synderligt fotogen, men det opvejer smagen helt klart.

Nudelsalat med Peanutdressing til 2 personer


Ingredienser:

Salat:
65 g. nudler
100 g. sukkerærter
½ rød peber
100 g. bønnespirer
1 spsk. sesamfrø
2 spsk. hakket koriander

Dressing:
2 tsk. sesamolie
1 tsk. sojasauce
2 tsk. sød chilisauce
30 g. peanutbutter creamy
2 tsk. limesaft

Fremgangsmåde:

1. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen i en skål. Der skal røres et stykke tid før dressingen er jævn. 

2. Kog nudlerne og skyld dem med det samme i koldt vand til de er helt afkølet. Klip den i stykker. Du behøver ikke tage dem op og klippe dem i lige lange stykker, bare klip tilfældigt rundt i skålen/gryden, så du ikke skal kæmpe med lange nudler i kantinen. 

3. Skær sukkerærterne i 3 stykker på skrå og skær peberfrugt i tern. 

4. Bland sukkerærter, bønnespirer, peberfrugt og nudler i en skål og vend dressing, sesamfrø og koriander i.

5. Fordel i to skåle eller plastbøtter. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar