onsdag den 6. november 2013

Wrap med Majs og Avocado




En wrap behøver ikke indeholde masser af kød og fed dressing. Denne vegetariske version er fyldt med lækre, mættende grønsager og en limebaseret dressing. Virkelig lækker og super nem. 


Wrap med Majs og Avocado til 2 personer


Ingredienser:

175 g. majs
1/4 tsk. spidskommenfrø
1 avocado
½ tsk. sambal oelek
1 tsk. limesaft
2 forårsløg
8 blade basilikum
1/4 tsk. sukker
2 store tortillas
salat

Fremgangsmåde:

1. Rist spidskommenfrøene kort på en tør pande til de dufter. Køl af.

2. Mos avocadoen og rør sammen med spidskommenfrø, limesaft, sambal oelek, majs, forårsløg i skiver, grofthakket basilikum og sukker.

3. Læg salat på tortillaerne og fordel majsfyldet herover. Rul sammen. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar