mandag den 23. december 2013

Røget Laks med Dildstuvede Kartofler




Her i julen kan man få brug for let mad i flere betydninger. Både mad som er let at lave og mad som ligger let i maven. Denne ret er begge dele - bruger man en rest kogte kartofler tager det faktisk kun 10 min. 

Mange af os ser mest røget laks som en pålægsvare - som noget man spiser til frokost, men røget laks kan sagtens indgå i aftensmaden, og det er bestemt ikke mindre lækkert på den måde. 

Røget Laks med Dildstuvede Kartofler til 2 personer


Ingredienser:

125-150 g. røget laks
2½ dl. madlavningsfløde
1 tsk. sennep
1 spsk. citronsaft
1 spsk. tørret dild
400 g. kogte kartofler
½ rødløg
2 spsk. kapers
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Bland madlavningsfløde med sennep, citronsaft og dild i en gryde. Bring i kog og kog 1-2 min. Smag til med salt og peber.

2. Skær kartoflerne i skiver eller tern og rør dem i saucen. Varm igennem.

3. Fordel kartofler på to tallerkener og anret laksen ovenpå. Pynt med rødløg i skiver og kapers. 

4. Server med en skål salat.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar