I hele maj måned sælger føtex friske hindbær til 10 kr., og i den anledning blev den næste omgang gæste-kager en portion søde, lyserøde hindbær cupcakes.
Hindbær Cupcakes, 12 stk.
Ingredienser:
2 æg
150 g. sukker
1 tsk. vanillesukker
1 dl. olie
1 dl. Cheasy Fraiche
175 g. mel
1 tsk. bagepulver
150 g. frosne hindbær
60 g. blødt smør
60 g. friskost light (f.eks. Philadelphia)
50 g. friske hindbær
350 g. flormelis
12 flotte, friske hindbær
Fremgangsmåde:
1. Pisk æg, vanillesukker og sukker lyst og skummende.
2. Pisk olie og Cheasy fraiche i.
3. Bland mel og bagepulver og pisk det i dejen.
4. Fordel dejen i 12 muffinforme og tryk hindbær ned i dejen.
5. Bag ca. 20 min ved 175 grader. Køl helt af.
6. Hak hindbærrene og pres dem igennem en tyndmasket si til der kun er kernerne tilbage.
7. Pisk smør, friskost, hindbærsaft og flormelis godt sammen. Tilsæt mere flormelis hvis frostingen er for tynd.
8. Sprøjt frosting ud på de kolde muffins og pynt med 1 hindbær på toppen. Opbevares på køl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar