søndag den 7. december 2014

Vanillekranse





Så er sidste runde i årets julebagning overstået, og det blev til vanillekranse. Vanillekranse er egentlig en helt almindelig hvid småkage, og vil  man have den rigtig julelækker, skal den laves på smør og med store, tykke vanillestænger - ingen margarine og vanillesukker. Jeg køber altid færdighakkede mandler til vanillekranse, da de er hakket pænt og i lige store stykker, og det er lidt svært at gøre selv.

Vanillekranse, ca. 75 stk.


Ingredienser:

250 g. mel
1/4 tsk. hjortetaksalat
1 tyk vanillestang
125 g. blødt smør
125 g. sukker
25 g. hakkede mandler
1 æg

Fremgangsmåde:

1. Bland mel med vanillekorn og hjortetaksalt og finddel smørret heri.

2. Tilsæt sukker, mandler og æg og ælt dejen let.

3. Rul dejen ud i tynde stænger (ca. 1 cm tykke) og skær i 8 cm. lange stykker. Form til kranse og læg på bagepapir.

4. Bag 6-8 min ved 200 grader og køl af før de pakkes i kagedåse. 

2 kommentarer:

  1. Wow, er du allerede færdig? Jeg har endnu ikke fået den første plade i ovnen. Det sker dog en af de nærmeste, og det bliver vaniljekranse i samme stil som dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sysleren

      Jeg er kun tidligt på den, fordi min december bliver meget travl fra ca. midt i måneden. Så det var med at få det startet i god tid.

      Jeg håber, at dine vanillekranse bliver rigtig gode!! :D

      Slet