fredag den 2. januar 2015

Svineskank med Chorizo og Sorte Bønner



Det er blevet tid til simremad! Og det bliver mere og mere moderne at bruge alle dele af dyret i madlavningen, og derfor er en udskæring som svineskanken også tilbage i supermarkederne - og endda til rimelige penge. En svineskank ser umiddelbart stor ud, men størstedelen er kød og skind, og i sidste ende er der kød til to personer på sådan en.

Svineskank med Chorizo og Sorte Bønner til 2 personer


Ingredienser:

100 g. sorte bønner
1 spsk. olie
1 finthakket løg
1 fed finthakket hvidløg
1 rød peberfrugt i små tern
1 pakke chorizo (ca. 70 gram)
1/4 liter madlavningsfløde
1 svineskank
125 g. ris
2 forårsløg

Fremgangsmåde:

1. Hæld koldt vand og bønnerne og dæk dem til. Lad dem stå i blød natten over.

2. Skyld bønnerne og læg dem i en tykbundet stegegryde. Hæld vand over så det dækker og bring i kog. 

3. Varm olien og svits chorizo i kvarte skiver til det bliver brunt i kanten. Tag det ud af gryden.

4. Steg løg, hvidløg og peberfrugt i fedtet fra chorizo 2-3 min og læg det ned til bønnerne sammen med svineskanken. Læg låg på og lad retten simre 2½ timer.

5.  Kog risene i letsaltet vand.

6. Tilsæt chorizo til retten og kog 15 min mere.

7. Tag svineskanken op og tilsæt fløde til retten, bring i kog og smag til med salt og peber. Jævn evt. 

8. Skær kødet fra svineskanken.

9. Fordel ris i to dybe tallekener og fordel bønnesaucen herover. Læg kød øverst og drys med forårsløg i skråtskårne ringe. 

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Ja, det kan virkelig godt betale sig at bruge tiden på at lave en svineskank :D

      Slet