søndag den 1. marts 2015

Peberlaks med Kikærtemos




Ugens tema: Kikærter

Denne opskrift afrunder en uge med kikærter. Mandag går det løs med blåbær - både i det salte og det søde køkken.

I denne opskrift indgår kikærterne som et tilbehør i stedet for f.eks. kartofler eller ris. Når man bruger kikærter er der færre kulhydrater, flere fibre og mange flere proteiner, end hvis man vælger de mere traditionelle typer tilbehør. Og så smager det rigtig godt.

Peberlaks med Kikærtemos til 2 personer


Ingredienser:

2 tsk. olie
2 fed hvidløg
1 dåse kikærter
3/4 dl. grønsagsbouillon
2 stykker laks uden skind
friskkværnet peber
½ tsk. paprika
1 lime
salt
130 g. hel spinat, optøet

limebåde
dampet broccoli

Fremgangsmåde:

1. Varm olien i en pande og steg finthakket hvidløg 3-4 min ved jævn varme, uden at det tager farve.

2. Tilsæt skyllede kikærter og bouillon og varm igennem. Hæld i et ovnfast fad.

3. Læg laksen over kikærterne og drys med peber, paprika, revet limeskal og salt. Sæt i ovnen 10-12 min til laksen er gennembagt. 

4. Tag laksen af kikærterne og hold den varm. Hæld kikærterne tilbage på panden og mos dem med en kartoffelmoser eller en gaffel. 

5. Tilsæt saft af limefrugten og smag til med salt og peber. Varm igennem og server med laks, limebåde og dampet broccoli


Ingen kommentarer:

Send en kommentar