tirsdag den 7. april 2015

Hønsesalat med Karry og Æble




En lidt alternativ hønsesalat, der gør sig rigtig godt på påskebordet. Æblerne giver salaten en sødme, der står rigtig fint til den skarpe karry.

Hønsesalat med Karry og Æble til 4 personer


Ingredienser:

2 kyllingebryster
2 forårsløg
1 æble
4 kviste estragon

½ dl. mayonnaise
1 dl. creme fraiche
1 tsk. sennep
1 spsk. karry
salt og peber

1 pakke bacon i skiver

Fremgangsmåde:

1. Kog kyllingebrysterne 15 min i letsaltet vand. Lad dem køle af.

2. Pluk kyllingekødet i mindre stykker, så det trevler. Bland det med finthakket forårsløg, æble i små tern og finthakket estragon.

3. Rør  mayonnaise sammen med creme fraiche, sennep, karry, salt og peber og vend det i fyldet. 

4. Steg bacon sprød og lad det dryppe af på køkkenrulle. Anret hønsesalaten med bacon på toppen. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar