mandag den 21. september 2015

Ovnbagte Rødbeder med Bær og Honning




Rent gastronomisk er efteråret min yndlingsårstid. Der er et utal af muligheder med de mange lækre råvarer, der er i sæson. Rodfrugter med masser af farve og traditionelle danske frugter og bær.

Denne rødbedesalat er et lækkert tilbehør, som især vil gøre sig godt til vildt, lam og oksekød og bestemt er en gæstemiddag værdig. Fetaosten kan udskiftes med gedeost, og bærerne med de pæneste de har i supermarkedet.

Ovnbagte Rødbeder med Bær og Honning til 2 personer


Ingredienser:

4 mellemstore rødbeder i store tern
½ tsk. tørret rosmarin
1 spsk. olivenolie
salt og peber
20 g. ristede valnødder
100 g. bær (f.eks. brombær, blåbær eller hindbær)
1 spsk. flydende honning
50 g. gedeost eller feta

Fremgangsmåde:

1. Vend rødbeder med rosmarin og olie og krydr med salt og peber. Bred dem ud på bagepapir på en bageplade og bag 30 min ved 200 grader.

2. Vend rødbeder med bær og honning og anret med gedeost og valnødder. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar