tirsdag den 13. oktober 2015

Cannelloni med Svampe, Spinat og Ricotta




Cannelloni med Svampe, Spinat og Ricotta til 2 personer


Ingredienser:

Svampefyld:
400 g. svampe
2 tsk. olie
3 fed hvidløg
150 g. babyspinat
250 g. ricotta
salt og peber

Tomatsauce:
1 lille løg
1 fed hvidløg
2 tsk. olie
1 ds. hakkede tomater
1 håndfuld basilikum
salt og peber
1 nip sukker

200 g. friske lasagneplader
1 dl. hvidvin

1 håndfuld basilikum

Fremgangsmåde:

1. Skær svampe i skiver og steg dem gyldne i olie. Tilsæt hvidløg i tynde skiver og steg kort.

2. Skyld spinaten og vend den i grøntsagerne. Steg til den falder sammen og lad væden koge væk.

3. Tilsæt ricotta og varm kort op. Smag til med salt og peber. Lad fyldet køle lidt.

4. Hak løg og hvidløg til tomatsaucen fint og steg kort i olie. Tilsæt hakkede tomater og lad det simre 10 min.

5. Tilsæt hakket basilikum, sukker, salt og peber. 

6. Skær pastapladerne i 6 stykker og rul om svampefyldet. Læg i et ildfast fad og hæld hvidvin i bunden. Hæld tomatsaucen over rullerne og dæk med folie. Sæt i ovnen 20 min ved 200 grader. Tag folien af og giv dem 10 min mere. Server pyntet med basilikumblade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar