Naturli' har lanceret en frisk tofu i de danske supermarkeder, og det gav mig anledning til at prøve et par af de gode tofuopskrifter af.
Tofu i sig selv smager ikke af ret meget og er lidt blødt i konsistensen, så det bliver bedst hvis det er blandet med noget andet eller paneret og stegt. Især den panerede version er jeg helt vild med, selv om det ikke er den sundeste måde at tilberede det på.
Karrypaneret Tofu med Cremet Bulgursalat
Ingredienser:
250 g. tofu (f.eks. Naturli' Naturel)
1 æg
½ dl. rasp
1 spsk. karry
1 tsk. salt
peber
2 spsk. olie
100 g. bulgur
4 forårsløg i tynde skiver
1 peberfrugt i strimler
1 dl. creme fraiche
½ tsk. salt
peber
sojasauce
Fremgangsmåde:
1. Kog bulguren i letsaltet vand.
2. Skær tofu i 8 skiver og vend dem i sammenpisket æg og rasp blandet med karry, salt og peber. Steg skiverne i olie ca. 2 min på hver side.
3. Når der er 5 min tilbage for bulguren tilsættes forårsløg og peberfrugt og det koger færdigt.
4. Rør creme fraiche, salt og peber i bulgurblandingen og server med stegte tofuskiver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar