Jeg har ikke før prøvet selv at lave tortillas, men det kan godt betale sig at bruge den smule tid det kræver. Det er en helt anden smag. Men, men, man kan selvfølgelig også bruge færdigkøbte majstortillas.
Enchiladas med Bønne- og Kødsauce til 2 personer
Ingredienser:
75 g. hvedemel
75 g. majsmel
15 g. smør
salt
75 g. grønne bønner, i mindre stykker
1/2 ds. kidneybønner, skyldet
150 g. majs
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
1 rød chili, hakket
1 spsk. olie
200 g. hakket oksekød
salt og peber
100 g. salsa
75 g. revet ost
Fremgangsmåde:
1. Bland melet og tilsæt smør i mindre tern. Opløs 1/4 tsk. salt i 3/4 dl. lunken vand og ælt det i melet. Lad dejen hvile mens du laver fyldet.
2. Kog de grønne bønner 8 min. og køl af under koldt vand. Lad dem dryppe af.
3. Svits løg, hvidløg og chili i olie.
4. Tilsæt hakket kød og steg ca. 5 min. Krydr med salt og peber.
5. Tilsæt bønner, kidneybønner, majs og salsa og steg et øjeblik.
6. Del dejen i 4 og rul ud til flade pandekager. Steg dem en ad gangen på en tør pande 1/2 min på hver side.
7. Fordel fyldet i de fire pandekager og rul sammen. Læg dem i et smurt fad.
8. Drys med ost og gratiner 15 min ved 200 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar