De fleste kender tacoskallerne med kylling eller oksekød, men de kan serveres med stort set alt hvad hjertet begærer, og fisk er også en mulighed. Jeg har valgt et tilbehør, der stadig har Mexicanske noter, men det er i princippet heller ikke en nødvendighed.
Tacos med Laks og Majssalsa til 2 personer
Ingredienser:
2 laksefileter
1 tsk. chilipulver
1/2 tsk. salt
1 tsk. olie
1/2 løg, finthakket
150 g. majs
2 spsk. koncentreret tomatpure
1 knsp. chilipulver
1 spsk. hvidvinseddike
2 tsk. sukker
1/2 tsk. salt
1 avocado
6 tacoskaller
50 g. salatblade
Fremgangsmåde:
1. Skær laksen i tern og krydr med salt og chili. Steg i olie til den netop er gennemstegt.
2. Varm tacoskallerne i ovnen.
3. Bland løg, majs, tomatpure, chilipulver, vineddike, sukker og salt.
4. Skær avocadoen i skiver.
5. Server tacoskallerne fyldt med salat, avocado, majssalsa og laks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar