Denne ret er bygget op omkring en smagfuld, sød og spicy glaze, der gør sig rigtig godt sammen med mørbrad, nudler og grøntsager. Retten er hurtig at lave og smager af en masse.
Grillet Svinemørbrad med Asiatisk Glaze og Nudler til 2 personer
Ingredienser:
Glaze:
1 fed hvidløg, i tynde skiver
1 forårsløg, fintsnittet
1 rød chili, finthakket
10 g. revet ingefær
1 tsk. tørret citrongræs
2 tsk. olie
3/4 dl. hoisinsauce
1/2 dl. vand
1/2 spsk. risvineddike
1/2 spsk. honning
250 g. svinemørbrad
salt og peber
1 spsk. olie
125 g. nudler, gerne fuldkorn
250 g. champignon i skiver
4 forårsløg i skiver
150 g. grønne bønner
2 tsk. olie
Fremgangsmåde:
1. Svits hvidløg, løg, chili, ingefær og citrongræs i olie ca. 1 min.
2. Tilsæt hoisinsauce, vand, risvineddike og honning og lad det simre uden låg ca. 10 min.
3. Fjern hinder og fedt fra mørbraden og skær den i 6 bøffer. Krydr med salt og peber og steg i olie. Smør med glaze kort før det er færdigt.
4. Steg champignon, forårsløg og bønner i olie i en wok til det er gennemstegt.
5. Kog nudlerne og hæld vandet fra.
6. Anret nudler og grøntsager på et fad eller to tallerkener og hæld glaze over. Anret kødet på toppen og server.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar