søndag den 10. januar 2016

Røget Svineskank med Persillesauce




Jeg er ikke fan af færdigretter, men der er dog nogle rigtig fine produkter, der nemt trylles om til et rigtig fint måltid. 

I denne ret bruger jeg Tulip Smokey Pork Shank. De fås i de fleste supermarkeder til 25-40 kr. og der er kød nok til 3 i æsken. 

Opskriften er Jamie Olivers. 

Røget Svineskank med Persillesauce til 3 personer


Ingredienser:

1 æske Tulip Smokey Pork Shanks
1 løg, ringe
3 store gulerødder, skiver
500 g. små kartofler, halve
2 tsk. olie
1 tsk. tørret timian
salt og peber
1 potte persille
2,5 dl. madlavningsfløde
½ tsk. sennep

Fremgangsmåde:

1. Læg kartofler, gulerødder og løg i en plastpose og hæld olie, timian, salt og peber derned. Luk posen og bland det hele godt. Hæld indholdet ud i et ovnfast fad beklædt med bagepapir og sæt i ovnen 45 min ved 200 grader. Rør i det af og til.

2. Tag svineskankene ud af pakken og skild dem ad. Læg dem i et ovnfast fad og hæld skyen ved. Pensl dem med marinaden og sæt dem i ovnen de sidste 30 min af kartoflernes tid. 

3. Rør madlavningsfløde sammen med sennep i en gryde og bring i kog. Smag til med salt og peber. 

4. Hak persillen og hæld det meste i saucen. 

5. Pil kødet af benene og server det med kartoffelblandingen og persillesauce. Giv retten et drys persille inden serveringen. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar