tirsdag den 10. maj 2016

Hakkebøf med Bløde Løg og Broccolimos




I dag nærmer vi os rigtig meget det traditionelle danske køkken, men dog et par trin oppe ad sundhedsstigen. Kartoffelmosen er spættet med broccoli, og der er ikke nogen brun sauce. Den kan man dog bare lave, hvis man gerne vil.

Hakkebøf med Bløde Løg og Broccolimos til 2 personer


Ingredienser:

200 g. hakket oksekød
salt og peber
olie til stegning
3 løg, i skiver
1 spsk. olie
300 g. kartofler, skrællet og i tern
1 broccoli, buketter
½ dl. mælk

Fremgangsmåde:

1. Ælt kødet med salt og peber og form to bøffer. 

2. Steg løg i olie ved jævn varme ca. 15 min til de er helt bløde. Tilsæt evt. lidt vand undervejs.

3. Kog kartoflerne 10 min i usaltet vand. Tilsæt broccoli og kog 7 min mere.

4. Steg bøfferne 5 min på hver side.

5. Hæld vandet fra kartofler og broccoli og mos det med en el-mikser. Tilsæt mælk til konsistensen er korrekt og smag til med salt og peber. 

6. Server bøffer med broccolimos og bløde løg. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar