onsdag den 11. maj 2016

Schnitzel med Ærtehummus og Salat




Jeg spiser ikke ret tit paneret mad, men lige engang imellem er det ok. Og det smager jo helt fantastisk. Denne panerede schnitzel serveres med en hummus af kikærter og ærter - masser af kostfibre - og en let salat.

Schnitzel med Ærtehummus og Salat til 2 personer


Ingredienser:

2 skinkeschnitzler
½ dl. mel krydret med salt og peber
1 æg, sammenpisket
1 dl. rasp, gerne panko
olie til stegning

3 fed hvidløg i tynde skiver
1 ds. kikærter, skyllet og afdryppet
1 spsk. olie
4 dl. ærter, optøede
2 spsk. citronsaft
salt

100 g. spæde salatblade
2 tsk. olivenolie
2 tsk. citronsaft

Fremgangsmåde:

1. Rør olivenolie og citronsaft sammen og vendsammen med salatbladene.

2. Steg hvidløg og kikærter i olie på en pande 4-5 min ved ret hård varme. 

3. Vend schnitzlerne i mel, æg og rasp og steg dem i olie til de er gyldne, ca. 4 min på hver side.

4. Vend ærterne i kikærterne og varm godt igennem. 

5. Mos kikærteblandingen med en kartoffelmoser eller en gaffel. Smag til med citronsaft og salt.

6. Server schnitzler med ærtehummus og salat. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar