torsdag den 12. maj 2016

Lynstegte Grøntsager med Tofu og Sesam




Vegetarmad kan være virkelig lækkert, og hvis du endnu ikke har prøvet tofu, så er chancen der nu. Sørg for at købe en god fast tofu, evt. røget. 

Lynstegte Grøntsager med Tofu og Sesam til 2 personer


Ingredienser:

2 spsk. pinjekerner
2 spsk. sesamfrø
200 g. fast tofu, evt. røget, i tern
1 spsk. mel
salt og peber
olie til stegning
1 tsk. flydende honning
2 fed hvidløg, finthakkede
5 cm ingefær, finthakket
4 forårsløg, skiver
2 rød chili, finthakket
½ broccoli i små buketter
1 rød peber, strimler
150 g. sukkerærter, snittet på langs
1 spsk. limesaft
3 spsk. sojasauce

100 g. jasminris

Fremgangsmåde:

1. Kog risene 8 min i letsaltet vand, hæld vandet fra og lad risene trække til resten er færdig. 

2. Steg pinjekerner og sesam på en tør pande til det tager lidt farve. Hæld det på en tallerken.

3. Bland mel med salt og peber og vend tofutern heri. 

4. Steg tofuen gylden i olie i en wok og læg den på en tallerken. Dryp tofuen med honning.

5. Steg hvidløg, ingefær, forårsløg og chili 30 sekunder i olie i wokken. 

6. Tilsæt broccoli, peberfrugt og sukkerærter og steg 3-4 min.

7. Tilsæt limesaft og sojasauce og varm igennem. Vend tofu og pinjekerner/sesamfrø (gem lidt til at drysse med) i retten og anret i to skåle. Server drysset med resten af pinjekerner og sesamfrø. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar