torsdag den 11. maj 2017

Oksesteak og Pasta med Grøntsagssauce



En fredagssteak skal ikke nødvendigvis ledsages af pommes frites og bearnaisesauce. Det er muligt at servere en god bøf med et langt sundere tilbehør. Her er det fuldkornspasta og en tomatsauce fuld af grøntsager.

Oksesteak og Pasta med Grøntsagssauce til 2 personer


Ingredienser:

100 g. pasta, gerne fuldkorn
1 løg, hakket
1 aubergine, små tern
1 spsk. olie
1 squash, små tern
1 lille glas tomatsauce (2-3 dl.)
salt og peber

2 oksesteaks
30 g. revet parmesanost
½ håndfuld basilikum, hakket

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen i letsaltet vand.

2. Steg løg og aubergine i olie til det tager farve og er mørt ca. 5 min.

3. Tilsæt squash og steg 2-3 min.

4. Tilsæt tomatsauce og kog ca. 5 min. Smag til med salt og peber.

5. Steg oksesteaks i olie til de er som du foretrækker og krydr med salt og peber.

6. Hæld vandet fra pastaen og rør den i tomatsaucen. Anret på to tallerkener med oksesteaks. Drys med parmesan og basilikum. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar