Bulgursalat er et rigtig godt tilbehør til rigtig mange ting. I denne har jeg gulerødder, tomater og peberfrugt, men skift ud med hvad end du har.
Bulgursalat til 2 personer
Ingredienser:
100 g. bulgur
½ liter vand
1 bouillonterning
3 store gulerødder, små tern
1 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
½ chili, finthakket
1 fed hvidløg, presset
1 potte persille, finthakket
salt og peber
4 tomater, kernerne fjernet og i små tern
½ rød peber, små tern
Fremgangsmåde:
1. Kog bulgur i vand med bouillonterning 10 min.
2. Tilsæt gulerødder og kog 10 min mere. Hæld vandet fra og bred ud på et fad, så det kan køle.
3. Rør olivenolie, citronsaft, chili, hvidløg og persille sammen og krydr med salt og peber.
4. Rør bulgur og gulerødder sammen med dressingen, tomater og peberfrugt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar