fredag den 22. september 2017

Speltsalat med Svampe, Butternut Squash og Ristet Grønkål




Aftensmad fuld af årstidens velsmag. 

Speltsalat med Svampe, Butternut Squash og Ristet Grønkål til 2 personer


Ingredienser:

100 g. perlespelt
1/2 butternut squash uden kerner
250 g. svampe, halve
50 g. chorizo, tern
30 g. valnødder
2 spsk. pesto
150 g. grønkål, skyllet, plukket og duppet tørt
50 g. feta

Desuden: olivenolie, salt, peber

Fremgangsmåde:

1. Læg butternut squash i et ovnfast fad og dryp med olivenolie. Krydr med salt og peber og sæt i ovnen ved 200 grader i 30 min. 

2. Kog speltkerner i letsaltet vand 20 min. Hæld vandet fra.

3. Rist svampene i olie til de tager farve. Tilsæt chorizo og valnødder og steg ca. 5 min. Krydr med salt og peber. Hold varmt på panden.

4. Fordel grønkål på bagepapir på en bageplade og dryp med olivenolie. Krydr med salt og peber. Sæt i ovnen 5 min ved 175 grader varmluft. Pas på den ikke bliver sort.

5. Skær butternut squash i både og anret i siden af to tallerkener. Fordel perlespelt på resten af tallerkenen. 

6. Fordel svampeblandingen, smuldret feta og lidt grønkål herover og top med pesto. Server resten af grønkålen som tilbehør. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar