tirsdag den 29. maj 2018

Flækærtefalafler med Couscoussalat og Tahindressing




Dag 2 i aarstidernes veganske måltidskasse. I dag stod den på flækærtefalafler. Jeg har aldrig før lavet falafler af andet end kikærter, men det fungerede rigtig fint. Her serveret med en couscoussalat og en tahindressing.

Flækærtefalafler med Couscoussalat og Tahindressing til 2 personer


Ingredienser:

100 g. gule flækærter (udblødt i vand et døgn)
1 fed hvidløg (hakket)
2 potter persille (stilkene, hakket)
1 tsk. spidskommen

100 g. fuldkornscouscous
20 g. tahin
1 fed hvidlød (presset)
1 citron
3 tomater (store tern)
½ agurk (små tern)
bladene fra persillen (hakket)

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog 2 dl. vand og hæld det over couscous sammen med lidt salt. Dæk til og lad det trække 5-10 min.

2. Læg flækærter i en hakker sammen med persillestilke, hakket hvidløg, saft af ½ citron og spidskommen. Krydr med salt og peber og blend til en grov fars. Tilsæt evt. en smule (pas på) vand, hvis den er helt tør. Den skal være ret tør for at kunne formes til falafler.

3. Varm 3 cm. olie i en lille gryde og steg 3-4 falafler ad gangen nogle minutter på begge sider til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe af på køkkenrulle.

4. Rør tahin med saft af ½ citron, presset hvidløg og ½ dl. vand. Smag til med salt og peber.

5. Bland couscous med tomater, agurk og persille, dryp med lidt olie og krydr med salt og peber. Server med falafler og tahindressing.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar