tirsdag den 4. september 2012

Kinesisk Kyllingewok




Wok-mad er god mad, og jeg elsker når maden får et rigtig orientalsk udtryk. Denne ret indeholder en række asiasiske elementer, og hvor kinesisk den er, det kan nok diskuteres, men øst-inspireret er den i hvert fald. Den smager super godt med nudler til, men kan også sagtens serveres med ris. HVis man ønsker mere "sauce" kan man bare fordoble den. I denne version er retten ikke særligt fugtig. Til gengæld træder korianderen, peanuts og grønsager flot frem.


Kinesisk Kyllingewok til 2 personer


Ingredienser:

200 g. kylling i strimler
1 fed hvidløg, finthakket
5 g. frisk ingefær, finthakket
2 tsk. olie
1 peberfrugt i strimler
1/4 glaskål i strimler
½ porre i tynde skiver
2 spsk. peanuts
1/4 bundt koriander

1 spsk. citronsaft
1 spsk. soja
1 spsk. olie
1 tsk. sukker
½ tsk. sambal oelek
1 tsk. fintrevet ingefær

125 g. risnudler

Fremgangsmåde:

1. Steg hvidløg og ingefær 1 minut i olie i en wok. Det skal ikke brune.

2. Tilsæt kylling og steg til det bliver hvidt.

3. Tilsæt porre og glaskål og steg til kyllingen er gennemstegt.

4. Tilsæt peberfrugt og steg 2 min.

5. Pisk citronsaft, soja, olie, sukker, sambal oelek og ingefær sammen og vend det i wokken med koriander og peanuts.

6. Server med risnudler kogt i ca. 3 min i saltet vand.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar