torsdag den 20. september 2012

Vegansk Linsecurry





Indisk mad er simpelthen helt perfekt til en dag som i dag. Det har regnet og rusket, og jeg har været udenfor meget af dagen i forbindelse med et stenalderarrangement på skolen hvor jeg arbejder. Så jeg trængte til noget der virkelig varmede til aften.

Retten er som sådan ikke vegansk. Men selve curry'en er vegansk, og æggene der traditionelt serveres til kan erstattes af tofu, hvorved retten bliver vegansk.


Vegansk Linsecurry til 2 personer


Ingredienser: 

1½ spsk. olie
1 lille løg, hakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 cm. ingefær, fintrevet
½ tsk. sambal oelek
½ tsk. stødt koriander
½ tsk. paprika
½ tsk. stødt spidskommen
40 g. røde linser
3 dl. grønsagsbouillon 
35 g. koncentreret tomatpure
1/2 dl. kokosmælk 7 %
2 tsk. salt

2 tomater
4 kogte æg eller 200 g. tofu

Fremgangsmåde:

1. Opvarm olien og svits løget i et par minutter.

2.  Tilsæt hvidløg, ingefær, sambal oelek, koriander, paprika og spidskommen og svits ca. 1 minut.

3. Tilsæt linser, bouillon og koncentreret tomatpure, bring i kog, skru ned for varmen og småkog under låg ca. 30 min.

4. Når linserne er færdige hældes de i en skål eller kande, kokoksmælk og salt tilsættes, og retten blendes helt glat. Hældes tilbage i gryden og varmes op. 

5. Hældes over tomatbåde og enten kvarte æg eller tofu-tern, og serveres med chapattibrød eller naan. 



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar