mandag den 8. oktober 2012

Kartoffelfad med Hvidvin




Jeg lavede dette kartoffelfad til en stegt pølse, og det var et rigtig godt alternativ til de fede flødekartofler og de kedelige kogte kartofler. Opskriften stammer fra Spis Bedre, og jeg har ændret nogle ting i den (fjernet noget fedtstof og en fennikel), men inspirationen er stadig tydelig. Der er masser af smag i denne ret, smagen kommer bare fra bouillon, hvidvin og krydderier fremfor den fede fløde, og den smager bestemt ikke af det sunde alternativ. Der er en et stor mængde væske, der tyknes under tilberegning og retten bliver derfor "sovset" som flødekartofler.

Kartoffelfad med Hvidvin til 2 personer


Ingredienser:

400 g. kartofler
1 løg
2 fed hvidløg
2 tsk. olivenolie
2 tsk. timian
1 tsk. salt
friskkværnet peber
2 dl. hønse- eller grønsagsbouillon
1 dl. hvidvin

Fremgangsmåde:

1. Skær kartofler, løg og hvidløg i tynde skiver, gerne på et mandolinjern.

2. Vend kartofler og løg med olie, timian, salt og peber og læg det i et ildfast fad.

3. Bland bouillon og vin og hæld det over kartoflerne. Det ser ud af meget væske.

4. Gratiner midt i ovnen 40-50 min ved 225 grader.



Kartofler og løg vendes med olie og krydderier

Kartoflerne overhældes med bouillon og hvidvin

Kartoffelfadet serveret med en stegt pølse og glaserede gulerødder

2 kommentarer:

  1. Lyder rigtig godt :) et spændende alternativ til flødekartofler!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Girlslovefood

      Tak for de pæne ord. Og det er nemlig lige præcis det det er :) Det kan jo godt blive lidt fedt med al den fløde

      Hilsen
      Tina

      Slet