Opskriften stammer fra Nigella Lawsons "Nigella Express", som klart er en af mine favoritkogebøger. Det er ofte let af skære i de lidt for generøse fedtstof mængder, og hendes ide om hvad god mad er ligner meget min.
Så bliv ikke afskrækket af billedet, det ligner mest af alt en tomatsuppe med fyld, men det er virkelig en lækker og mættende ret.
Pollo Alla Cacciatora til 2 personer
Ingredienser:
2 tsk. olie
1 fed hvidløg, finthakket
2 skiver lufttørret skinke i tern
4 forårsløg i skiver
1 tsk. finthakket rosmarin
250 g. kylling i tern
1 tsk. salt
1 dl. hvidvin
200 g. tomatpassata
1 laurbærblad
1/4 tsk. sukker
1 karton cannellini-bønner (hvide bønner), skyllede
Fremgangsmåde:
1. Svits hvidløg i olien i en gryde, tilsæt skinke og rosmarin og svits et par minutter.
2. Tilsæt kylling og salt og steg kort.
3. Tilsæt vin, bring i kog, tilsæt passata, laurbærblad og sukker og lad retten simre under låg 20 min.
4. Tilsæt bønner, varm igennem og server i skåle eller dybe tallerkener og spis med en ske.
Hvidløg, skinke og forårsløg svitses |
Hvidvin tilsættes og bringes i kog |
Retten simrer |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar