Denne wrap er i den meget sunde ende, især hvis du vælger en fuldkornswrap. Fyldet er nærmest fedtfrit og meget kaloriefattigt, så det er bare med at guffe :) Jeg bruger altid en "hot" tacosauce, men det er naturligvis helt op til dine smagsløg, hvad du foretrækker. Jeg putter dog ikke super meget tacosauce i min wrap, da den skal kunne spises uden at det bliver underholdende for resten af lærerværelset, så den er ikke super spicy, selv om det er den stærke version jeg benytter.
Mexicansk Wrap med Skinke til 2 personer
Ingredienser:
2 store wrap tortillas, gerne fuldkorn
1 pakke røget skinke, 80-100 g.
80 g. majs
1 peberfrugt i smalle strimler
lidt fintsnittet salat
tacosauce, så stærk som du foretrækker
Fremgangsmåde:
1. Smør tortilla'erne med tacosauce. Undgå at smøre for tykt, da det så bliver svært at spise uden at spilde ud over det hele.
2. Fordel skinke på de to tortillas og læg salat, majs og peberfrugt over.
3. Rul tortillaerne så stramt sammen du kan uden at fyldet bliver presset ud. Skær dem over på skrå.
4. Pak de fire halve wraps i husholdningsfilm og læg på køl. De kan sagtens tåle at blive smurt aftenen før og kan tåle en formiddag i en skoletaske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar