Efter bagedagen havde jeg brug for noget let mad, da det var i fredags (J-day) og jeg skulle nu ud og have nogle øl med pigerne :) Opskriften stammer fra Netto-kogebogen "Rigtig nem mad". Jeg er helt vild med Nettos kogebøger, da opskrifterne er spændende, samtidig med at de er meget tilgængelige. Den her ændrede jeg dog en hel del i, og jeg skriver den som jeg lavede den :).
Chilipilaf og Krydret Kylling til 2 personer
Ingredienser:
1 tsk. sambal oelek
2 tsk. olie
1,5 dl. ris
3 dl. hønsebouillon
200 g. sugarsnaps snittet på skrå
2 røde peberfrugter i tern
1 tsk. kanel
2 tsk. karry
salt og friskkværnet peber
200 g. kyllingefilet i strimler
2 tsk. olie
1 dl. vand
2 tsk. citronsaft
1 tsk. sukker
koriander
Fremgangsmåde:
1. Sambal oelek svitses kort i olien inden ris og hønsebouillon tilsættes.
2. Kog 10 min.
3. Tilsæt sugarsnaps og peberfrugt og kog 10 min.
4. Bland kanel, karry, salt og peber og vend kyllingen i det.
5. Steg kyllingestrimlerne i olie ca. 5 min. og tag dem af panden.
6. Hæld vand, citronsaft og sukker på panden og lad det koge ind ca. 5 min.
7. Rør kødet og vandet fra panden i risene, drys med hakket koriander og server.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar