Hvidløgskotelet og Spicy Couscoussalat til 2 personer
Ingredienser:
120 g. couscous
4 dl. grønsagsbouillon
2 tsk. olivenolie
½ tsk. spidskommen
1 tsk. karry
salt og friskkværnet peber
16 cherrytomater
4 tsk. citronsaft
2 tsk. olivenolie
2 svinekoteletter
1 fed hvidløg i tynde skiver
1 tsk. smør
2 kviste rosmarin
koriander
Fremgangsmåde:
1. Kom couscous i en skål og hæld bouillon over. Læg en tallerken over og lad det trække fem min.
2. Varm olivenolie i en gryde og steg spidskommen og karry ca. 2 min.
3. Tilsæt couscous, salt og peber og vend det rundt. Tag af varmen og lad det køle lidt.
4. Skær tomaterne i kvarte og vend dem med citronsaft og olivenolie. Stil til side.
5. Skær en lomme i hver kotelet.
6. Fyld hvidløg, smør og rosmarin i lommerne og luk med en kødnål.
7. steg koteletterne til de er gennemstegt.
8. Vend tomater og hakket koriander i couscous'en og server med koteletterne og evt. en skål salat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar