Faktisk havde jeg en rigtig god oplevelse med en af de spisende. Pulled pork er jo meget oppe i tiden, men det er ikke mit indtryk at det har nået så mange mennesker over 50 år. Til festen var der masser af forskellig mad i buffetten, men alle tog en burger til at starte med. Og den første der udbryder "nøj det er nogle gode burgere" er festens alderspræsident på 59 år :). Så grove burgerboller med pulled pork og coleslaw er ikke kun for de unge ;)
Grove Burgerboller, 16 stk.
Ingredienser:
50 g. gær
3 spsk. sukker
1 tsk. salt
150 g. fuldkornshvedemel
3 spsk. oliemargarine
1 æg
500 g. hvedemel
1 æg
Sesamfrø
Fremgangsmåde:
1. Rør gæren ud i vand og tilsæt sukker, salt, fuldkornshvedemel, oliemargarine og æg.
2. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt grundigt.
3. Hæver lunt og tildækket 1 time.
4. Ælt dejen igennem og del den i 16 dele, der formes til boller, trykkes flade og lægges på to bageplader med bagepapir.
5. Hæver lunt og tildækket 30 min.
6. Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
7. Bag bollerne 10-12 min ved 200 grader.
de lyder lækre. dem må jeg prøve at lave :)
SvarSlet