søndag den 17. marts 2013

Couscoussalat med Feta og Avocado



Denne salat brugte jeg som en af mine retter til en tapasaften, hvor vi hver især havde nogle mindre retter med. Men den er lige så egnet som en frokostret eller som tilbehør til f.eks. grillet lam, fisk eller kylling. Salaten er middelhavsinspireret og sammensætningen af avocado, oliven, feta, nødder og citron er virkelig lækker.


Couscoussalat med Feta og Avocado til 4 personer


Ingredienser:

100 g. couscous
2 dl. grønsagsbouillon
½ dl. hakkede soltørrede tomater
1 avocado
50 g. sorte oliven
50 g. cashewnødder
100 g. feta
50 g. spæde salatblade

2½ spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft

Fremgangsmåde:

1. Hæld couscous i en skål og hæld bouillon over. Dæk med en tallerken og lad det stå i 5 min.

2. Rør olivenolie og citronsaft sammen og krydder med salt og peber. Hæld 1 spsk. af det i couscousen og lad den køle af.

3. Hæld resten af dressingen i salatbladene. 

4. Tilsæt soltørrede tomater, avocado i tern, oliven, nødder og smuldret feta. Bland forsigtigt.

5. Bland med couscous og server.

ProPoints: 12 points per person

1 kommentar:

  1. Jeg sad lige og googlede for at finde blogs om weightwatchers og så fandt jeg din blog. Dejligt at finde endnu en blog, hvor jeg kan finde inspiration til mit liv som weightwatcher. Du kan prøve at tjekke min blog hvis du har lyst. Den findes på www.anjasslankeliv.blogspot.com

    Tak for en god blog, den skal helt sikkert udforskes nærmere :-)

    SvarSlet