tirsdag den 19. marts 2013

Hummus med Pitachips



Til tapasaften i weekenden havde jeg denne lækre mellemøstlige snack med. Det er en helt gennemsnitlig hummus med ristede bidder af pitabrød til at dyppe deri.


Hummus med Pitachips til 4 personer


Ingredienser:

Hummus:
100 g. kikærter
2 citroner
4 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
150 ml. Tahin

Tilbehør:
4 pitabrød
2 spsk. olivenolie
salt

Fremgangsmåde:

1. Hæld vand over kikærterne og lad dem trække 1 døgn. 

2. Skyld kikærterne og put dem i en gryde med rent vand. Kog dem 1½ time. Lad dem køle af.

3. Blend kikærter, citronsaft, hvidløg, olivenolie, salt og tahin til en glat masse.

4. Halver pitabrødene så du har to hele, tynde cirkler. Skær hver i 6 stykker. 

5. Fordel pitabrød på en bageplade, dryp olivenolie over og drys med salt. Grill til de er sprøde.

6. Server hummus med pitachips.

ProPoints: 14 points per person 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar