Denne wok-ret er lidt utraditionel. Den er nemlig lavet på råvarer som er typisk danske, og som kan købes overalt til en god pris. Samtidig er den orientalsk krydret og lidt spicy, så den smager hverken dansk eller kedelig.
Wok med Hvidkål, Gulerod og Oksekød til 2 personer
Ingredienser:
200 g. hakket oksekød 5 %
400 g. hvidkål
2 gulerødder
4 tsk. olie
2 fed hvidløg
½ tsk. sambal oelek
½ dl. sojasauce
120 g. basmatiris
Fremgangsmåde:
1. Kog risene 10 min i velsaltet vand, hæld vandet fra og lad dem trække.
2. Snit hvidkål fint og riv gulerødderne groft. Hak hvidløget fint.
3. Svits oksekødet i halvdelen af olien og tilsæt hvidløg, sambal oelek og sojasauce. Steg 1-2 min. Tag af varmen.
4. Varm resten af olien i en wok og lynsteg hvidkål og gulerod 8-10 min. Tilsæt kødet og risene og server.
ProPoints: 10 points per person
meget lækker
SvarSletRigtig lækker, nem og billig opskrift! Der kan evt. tilsættes 2 æbler i tern til, at give lidt sur/sød smag.
SvarSletrigtig god ret, men der er altså intet i den ret, der er mere typisk dansk end det er typisk asiatisk. alle ingredienser vil du kunne finde i det asiatiske køkken.
SvarSletJeg har ikke skrevet at retten er typisk dansk - kun at ingredienserne OGSÅ er typisk danske og derfor er nemme at få fat i :)
Slet