Denne ret skulle oprindeligt have været kødboller og ikke kødsauce, men opskriften fungerede ikke, og kødbollerne faldt fuldstændig fra hinanden. Heldigvis betød det ikke det store for smagen, så I får den i kødsauceversionen. Opskriften, eller inspirationen hertil, stammer fra Magasinet Mad!
Gnocchi er en pastavariant lavet på kartofler. Jeg har til tider haft svært ved at finde dem, men i hvert fald Rema1000 sælger dem prisvenligt i en frisk udgave. De ligger i køleren sammen med den friske pasta.
Gnocchi i Kødsauce til 2 personer
Ingredienser:
200 g. hakket oksekød max 5 % fedt
½ løg
1 fed hvidløg
salat og peber
1 tsk. tørret oregano
2 tsk. olie
400 g. tomatpassata
1 tsk. sukker
2/3 squash
2 tomater
250 g. gnocchi
½ potte basilikum
20 g. revet parmesan
Fremgangsmåde:
1. Svits hakket løg og hvidløg i olie.
2. Svits kødet med og krydr med salt, peber og oregano.
3. Tilsæt tomatpassata, bring i kog og kog 10 min under låg.
4. Smag saucen til med sukker, tilsæt squash i ½ cm. tykke halve skiver og tomater i tern og kog et par min.
5. Bring en gryde vand i kog og tilsæt gnocchi. Når de flyder til tops er de færdige. Hæld vandet fra og hæld i kødsaucen.
6. Server med grofthakket basilikum og parmesan på toppen.
ProPoints: 10 points per person
Ingen kommentarer:
Send en kommentar