En lækker og sommerlig ret med laks og lun tomatsalat, som er frisk og sprød. Jeg spiste ovnristede kartofler til.
Bagt Laks med Lun Tomatsalat til 2 personer
Ingredienser:
2 stykker laks a 125 g.
salt og peber
400 g. tomater
2 spsk. olivenolie
2 spsk. balsamico
1 fed hvidløg
½ rødløg
½ bdt. basilikum
Fremgangsmåde:
1. Læg laksefiletterne med skindsiden nedad i et ildfast fad og drys med sat og peber.
2. Skær tomaterne i halve skiver og læg i et ildfast fad. Rør olivenolie, balsamico og finthakket hvidløg sammen og krydr med salt og peber.
3. Bag laksen ved 200 grader i 3 min. Sæt tomaterne i ovnen og bag yderligere 5 min.
4. Tag tomaterne op af den overskydne olie og server til laksen drysset med finthakket rødløg og basilikum.
ProPoints: 6 points per person
Hold op hvor ser det bare lækkert ud :)
SvarSletTak for de pæne ord :) Det smagte også super lækkert. Din blog ser i øvrigt interessant ud :)
Slet