lørdag den 18. maj 2013

Sennepskartofler med Krydderurter




Kartofler kan let gøres langt mere interessante end de som udgangspunkt er, når de bare koges. Og med en marinade kan man snild spare saucen - og det sparer både tid og kalorier. I denne variant er kartoflerne kogt, skåret ud i mindre stykker og vendt i en sennepsmarinade med krydderurter. Det tager ikke ret lang tid men gør en stor forskel. 

Sennepskartofler med Krydderurter til 2 personer


Ingredienser:

400 g. små kartofler
2 tsk. olivenolie
1 tsk. hvidvinseddike
1 knsp. sennepspulver
1 knsp. sukker 
salt og peber
2 spsk. frisk timian

Fremgangsmåde:

1. Kog kartoflerne og skær dem i mindre stykker hvis de er større end to mundfulde.

2. Rør olie, hvidvinseddike, sennepspulver, sukker, salt og peber sammen og vend det i kartoflerne med timian. 

ProPoints: 6 points per person

Ingen kommentarer:

Send en kommentar