Denne omelet er nok egentlig mere en æggekage, men hvis man ønsker det kan fyldet serveres som fyld i omeletten i stedet for at steges med æggemassen. Grønsager og kød kan varieres efter hvad du har lyst til og ikke mindst efter, hvad du har i køleskabet, så omeletten er også fantastisk restemad. Jeg spiste omeletten til frokost med en skål salat. Til aftensmad kan den evt. suppleres med godt groft brød.
Kartoffelomelet med Parmaskinke til 2 personer
Ingredienser:
4 kogte kartofler
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
2 forårsløg
1 spsk. olie
1 tsk. paprika
salt og peber
½ bdt. purløg
4 æg
70-100 g. parmaskinke
Fremgangsmåde:
1. Skær kartofler og peberfrugter i tern og snit forårsløg fint.
2. Steg grønsagerne i olie ca. 5 min på to små eller 1 stor pande. Krydr med paprika, salt og peber og drys med klippet purløg.
3. Pisk æggene sammen og fordel over fyldet. Steg til omeletterne er stivnet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar