torsdag den 8. august 2013

Kartoffelsalat med Tun

Ugens tema: Frokost med tun på dåse





Jeg lavede denne salat som aftensmad på en dag med aftenmøde på skolen. Den er rigelig fyldig til det, men kan også fint udgøre en frokost, den kan i så fald fordeles til 3 i stedet for to. Dressingen kan finde på at løbe, hvis den blandes i salaten på forhånd, så det er bedst at medbringe den i en lille plastbøtte for sig. 

Kartoffelsalat med Tun til 2 personers hovedret (3 frokoster)


Ingredienser

2 spsk. mayonnaise light
1 tsk. citronsaft
salt og peber

300 g. nye, kogte kartofler
salat
2 forårsløg
150 g. sukkerærter
1 ds. tun i vand, drænet

Fremgangsmåde:

1. Rør mayonnaise, citronsaft, salt og peber sammen og stil til side eller fordel i små plastbøtter.

2. Skær kartoflerne i mundrette stykker, snit forårsløget fint og skær sukkerærterne i halve på langs. Snit salaten, hvis du bruger iceberg eller lignende.

3. Anret salaten på tallerkener eller i plastbøtter. Fordel forårsløg og sukkerærter ovenpå. Fordel kartoflerne herpå og slut med koriander. Fordel dressingen herover, hvis salaten skal spises med det samme. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar